Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
Johan H. B. Johansen |
Johan Hartvig Bang Johansen (1865-1922) var lærer i Kvalsund kommune. Han blei tilsatt i 1885 i Halsen og Refsbotn kretser. I 1904 hadde han kretsene Halsen, Grøtnes og Saraby. Seinere blei han formann i skolestyret og herredskasserer i Kvalsund. Han underskriver her som formann i "Vestfinmarkens kredsstyre". Det er snakk om kretsstyre av Norges lærerforening (Seinere omdøpt til Norsk lærerlag). Denne kretsen uttalte flere ganger full støtte til fornorskingspolitikken, noen ganger enstemmig, andre ganger mot 1 stemme.
Johan H. B. Johansen er omtalt i artikkelen Forfall og fornorsking i Samisk skolehistorie 3 og i ei fortelling som hans sønn, Georg Johansen, skreiv, og som er gjengitt i internettutgava av Samisk skolehistorie under tittelen Skoleminner fra Kvalsund.
Dette innlegget sto trykt i Norsk Skoletidende 51-1906 og Skolebladet 2-1907. |
"Skolebladet" af 17. novbr. sidstl. indeholder et interview med hr. kirkesanger Isak Saba. Da hr. Sabas udtalelser indeholder flere uefterretteligheder om fornorskningsarbeidet og et ubeføiet angreb paa skoledirektøren i Finmarken, finder man at burde nedlægge en protest mod disse.
Man tillader sig at anføre følgende.
Hr. Saba udtaler: "Det er paabudt, at undervisningen i skolerne — ogsaa religionsundervisningen — skal kun foregaa paa norsk." — og: "Ikke et finsk ord mere i skolerne," hvilket med andre ord vil sige, at den i kirkedepartementets instruks af 18. april 1898 givne anvisning om at benytte lappisk og kvænsk som hjælpesprog krænkes.
Dette er usandhed, og man er tilbøielig til at tro, at hr. Saba fremfører dette mod bedre vidende. Hr. Saba kjenner vistnok til, at der i flere skoler, hvor finnebørnene staar tilbage i norsk, benyttes meget finsk som hjælpesprog. Saba staar i nær berørelse med "Sagai muittalægje's redaktør, der er lærer og fin (lap), og han ved sikkerlig, at denne lærer i en af sine kredse driver kristendoms-undervisningen udelukkende paa finsk i strid mod ovennævnte instruks. I denne instruks er med klare og tydelige ord bestemt, at lappisk og kvænsk skal benyttes som hjælpesprog ved undervisningen i skolerne i de sprogblandede distrikter, hvor børnene staar tilbage i norsk, og skoledirektoren har aldrig — saavidt man kjender til — villet annullere denne bestemmelse. Tvertimod har han i skrivelser til skolestyrer henvist til instruksen og paalagt lærerne at efterfølge denne.
Naar hr. skoledirektøren har et øie med, at instruksen overholdes, saa gjør han kun sin pligt; men dette blir af Saba og finnerne betragtet som, om skoledirektøren vil tilintetgjøre den finske nation.
At finnerne er saa kortsynte er begribeligt; men at hr. Saba skal være det er uforstaaeligt.
Endvidere udtaler hr. Saba: "Norskfødte lærere begunstiges fremfor finskfødte; de faar ekstra betaling, hvis de vil praktisere i kredse med finsk befolkning. Naar lærerposter opslaaes ledige, læser man ofte: "En norskfødt lærer vil blive foretrukket."
Atter en uefterretteligned af hr. Saba. Lærere i de sprogblandede distrikter faar — enten de er norskfødte eller af finsk afstamning — lønstillæg af finnefondet. I denne henseende gjøres ingen forskjel. Lærer Saba vil saaledes vide, at han selv oppebærer et saadant tillæg. At lærere med mindre tjenestetid faar et mindre tillæg end ældre veltjente lærere, er selvfølgelig en fastslaaet regel.
Hvad hr. Saba fortæller om, at der i avertissementer om lærerposter averteres: "En norskfødt lærer vil blive foretrukket", er det rene sludder, da man aldrig. — saavidt man erindrer — har seet et saadant avertissement. Den finskfødte Sabas egen ansættelse er bevis godt nok, idet han, skjønt han kun havde ó aars tjenestetid, blev foretrukket for en norskfødt lærer med 17 aars tjenestetid. Deres kvalifikationer var ellers omtrent lige. Der kjendes ikke en eneste finsk født med læreruddannelse, som ikke har ansættelse i Finmarken.
Hr. Sabas udtalelse om internaterne maa bero paa et aldeles feilagtigt syn paa sagen. Der er kun et internat, hvor flere kredse er slaaet sammen. Til dette internat sendes barnene med dampskib frem og tilbage, og internaterne betaler billetterne. Paa internaterne har de frit ophold, og forældrene kan være ubekymrede for sine barn, saalænge de er der. De andre internater er saa smaa, at de vanligvis ikke omfatter mere end en skolekreds.
Saavidt man kjender til, er finnerne meget tilfreds med internaterne. Gid vi kunde faa flere af dem !
Hr. Sabas angreb paa skoledirektøren er saaledes ubeføiet.
Forresten burde hr. Saba etter at være bleven valgt til stortingsmand lære sig saapas dannet optræden, at han holder sig for god til at bruge klængenavn ligeoverfor sin høieste overordnede paa skolevæsenets omraade. Den nuværende skoledirektør har i de 4 aar, han har virket her, nedlagt et saa dygtigt arbeide, at det staar over Sabas kritik.
Vestfinmarkens kredsstyre den 9 decbr. 1906.
Joh. H. B. Johansen, formand.