Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
Om dette emnet har vi yderligere modtaget flere inserater, deriblandt et fra formanden i Vest-finmarkens kredsstyre, lærer Joh. H. B. Johansen. Disse inserater indeholder væsentlig det samme og bekræfter det, som før er skrevet af skoledirektør Thomassen og sogneprest Opdahl. For at undgaa unødige gjentagelser kan vi dog ikke indtage dem i bladet i sin helhed. –g skriver bl.a.
Og dog siger hr. Saba, at han gir sin fuldeste tilslutning til et fornorskningsarbeide, som gaar ud paa at lære finnerne at snakke norsk og det endog ligesaa let som nordmændene. Hvad er vel alle de foranstaltninger, som hr. Saba nævner som "tilintetgjørelsesmidler", hvad andet er de vel end midler for at kunne lære finnerne at snakke det norske sprog? – Til finnernes egen fordel. Min opfatning er ogsaa den, at stadig flere og flere finner kommer til den opfatning, at det er en fordel for dem at kunne det norske sprog. Det er sikkert kun enkelte finner, hos hvem den "stigende oplysning" har vakt en falsk nationalfølelse, som i de omhandlede foranstaltninger ser midler, som skal tilintetgjøre den finske nation. Montro, hvordan Saba mener, at det vilde gaa med finnernes færdighed i det norske sprog, hvis de af han nævnte foranstaltninger ikke eksisterede? Og hvordan vilde det gaa finnerne i konkurrencen?
Intet kan efter min mening være mere uberettiget end at tale om, at den norske administration har til hensigt at tilintetgjøre finnerne som nation. Finnerne kan jo uhindret baade tale og skrive finsk saa meget som de bare lyster. Det udkommer ogsaa to aviser paa det finske sprog, og det har været sagt, at hr. Saba har den ene af disse at takke for at han blev stortingsmand. – Finnerne har trykkefrihed og ytringsfrihed og nyder i det hele samme rettigheder som enhver norsk borger. Er det da formeget forlangt, at norske borgere skal kunne tale det norske sprog?
Efter det foranstaaende maa jeg derfor i sandhedens interesse protestere mod hr. Sabas udtalelser om Finmarkens skoledirektør og betegne dem som en utilbørlighed, Undertegnede har i en aarrække været lærer i Finmarken, og skoledirektøren har mange gange inspiceret min skole, men aldrig har han negtet mig at benytte finsk som hjælpesprog, naar det er nødvendigt for forstaaelsen,, Han har tvertimod selv benyttet lappiske ord i sin undervisning, naar det viste sig at være paakrævet. Han er i det hele en mand, som optræder med takt og hensyn til alle sider.
–g.
* * *
Efter at ovenstaaende var trykt, har vi fremdeles modtat flere imødegaaelser af Sabar udtalelser om fornorskningen i Finmarken. Samtlige udtaler sin store anerkjendelse af skoledirektør Thomassens arbeide for folkeskolen deroppe. Da flere af inseraterne indeholder oplysninger om forhold der nord, som vil leses med lige stor interesse over det ganske land, skal vi senere, eftersom pladsen tillader det, gjengive afsnit af enkelte artikler.