Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.

Bernt Thomassen:

Det merkelige interview

Bernt Thomassen
(Foto utlånt av Fylkesmannen i Finnmark)

Bernt Thomassen (1859-1929) var oppvokst i Selbu i Sør-Trøndelag. Han var utdanna lærer fra Klæbu seminar og var overlærer i Trondheim før han i 1902 blei den første skoledirektøren i Finnmark. Han hadde denne stillingen til 1920, da han blei skoledirektør i Trøndelag. Han skifta da etternavn til Thomassen-Overvik.

Det er et av mange i en hissig debatt om fornorskingspolitikken i Skolebladet 1906/07. Noen av innleggene er også gjengitt i Norsk Skoletidende. Vi har registrert følgende intervju og innlegg i Skolebladet:
nr. 46-1906 Et interview med kirkesanger Isak Saba
nr. 49-1906 Bernt Thomassen: "Et interview med kirkesanger Isak Saba"
nr. 50-1906 Christen Opdahl: Fornorskningen i Finmarken
nr. 51-1906 Fornorskningen i Finmarken
nr. 1-1907 Bernt Thomassen: Det merkelige interview
nr. 2-1907 Isak Saba: Fornorskningen i Finmarken. Svar til skoledirektør Thomassen og sogneprest Opdahl
nr. 2-1907 Johan H. B. Johansen: Stortingsmand Saba og fornorskningsarbeidet i Finmarken
nr. 5-1907 Bernt Thomassen: Fornorskningsarbeidet i Finmarken
nr. 6-1907 Christen Opdahl: Fornorskningsarbeidet i Finmarken
nr. 7-1907 Haakon H. Bartnæs: Finmarksskolen
nr. 7-1907 "-g i Smaalenene": Kommende slekter vil takke
nr. 9-1907 Isak Saba: Fornorskningen
nr. 12-1907 Bernt Thomassen: Fornorskningen

Hr. redaktør!

I det opsæt i „Skolebladet" nr. 49, hvori jeg belyste lærer Isak Sabas anførsler om finmarske skoleforhold, meddelte jeg at ville komme tilbage til det brev fra en mangeaarig embedsmand her, som han havde citeret for Dem som støtte for sine paastande om, at vi her krænkede instruxens bestemmelser om hjælpesprogenes anvendelse. Det skal nu ske.

I Finmarken er antallet af embedsmænd, „som i lang tid har opholdt sig i Finmarken og end nu er der oppe" — saaledes som hr. Saba oplyser, at tilfældet er med hans hjemmelsmand — ikke stort. Fortiden sogneprest Opdahl i Nesseby, som i „Skolebl." nr. 30 sees at ha protesteret mod interviewet, er der ialt 9, som er udnævnt før 1900: Provsterne Backe og Simonsen, sorenskriverne Jentoft, Nordeng og Wickstrøm, politimestrene Fleicher og Ulve, toldinspektør Steen og lægerne Blom og Wessel, mig bekjendt er der ikke flere.

Til alle disse har jeg henvendt mig med forespørsel, om de vedkjender sig det paaberaabte brev. Og alle undtagen doktor Wessel erklærer, at de ikke det gjør.

Dr. Wessel i Sydvaranger, stortingssuppleenten for hr, Saba, har ikke seet sig istand til at give noget bestemt svar. Men Sydvarangers skolestyre har under 5te d. m, ved sin formand, sogneprest le Maire, besvaret disse spørsmaal herfra:

1) Er det skolestyret bekjendt, at der i undertegnedes funktionstid eller tidligere har været givet kommunens folkeskoles lærerpersonale noget forbud mod under undervisningen i skolen at beytte lappisk som hjælpesprog, saaledes som instruxen af 1898 bestemmer?

2} Er det skolestyret bekjendt, at lappisk ikke benyttes som hjælpesprog nogetsteds i kommunens folkeskole?"

saaledes:

Da møde i skolestyret ikke agtes afholdt før i begyndelsen af januar næste aar, skal undertegnede, der nu snart i 6 aar regelmessig har besøgt herredets folkeskoler, paa skolestyrets vegne afgive følgende erklæring:

Ad spm. i). Noget saadant forbud har selvfølgelig aldrig været udstedt, hverken skriftlig eller mundtlig.

Ad spm. 2). Nei; lappisk benyttes som hjælpesprog i den udstrækning, som forholdene gjør nødvendig.

Hvis der altsaa var et sligt brev som af lærer Saba angivet, maatte det skrive sig fra doktor Wessel i Sydvaranger, Men efter den citerede erklæring fra Sydvarangers skolestyre maa ogsaa det ansees for udelukket.

Hammerfest, den 22. december 1906.

Bernt Thomassen



Samisk skolehistorie 4