Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
Christian Opdahl:
Fornorskningen i Finmarken
I "Skolebladet" nr. 46 har kirkesanger Saba givet en fremstilling af fornorskningsarbeidet i Finmarken, der nøder mig til at fremkomme med nogle modbemerkninger.
Jeg agter dog ikke at gjennemgaa alt, hvad der opvartes med i dette interview, heller ikke finder jeg det paakrævet at gaa nærmere ind paa selve fornorskningsarbeidet, men jeg vil indskrænke mig til at berigtige de værste uefterretteligheder.
Det forholder sig ikke saa, at "fornorskningen drives med det for øie at tilintetgjøre den finske nation". Denne efter Sabas mening hemmelige plan eksisterer kun i hans indbildning, Fornorskningens maal er netop det, Saba dinder at kunne give til tilslutning, nemlig at lære finnerne "at bruge det norske sprog ligesaa let som nordmændene" og derved gjøre dem delagtig i norsk kultur, saa de kan staa side om side med nordmændene som norske borgere med de samme goder og pligter og sammen med dem bygge vort land. Dette fornorskningens maal kommer saa klart og bestemt frem i alt, hvad der er skrevet, forhandlet og foretaget med hensyn til dette arbeide, at Saba overhovedet ikke kan nævne nogetsomhelst, der peger i nogen anden retning. Han kommer rigtignok med en lidet overveiet ytring om, at skulde internaterne "bidrage til, at finnerne fik god oplysning, saa vil de jo virke stik modsat hensigten", men jeg antager nogen hver vil vide at vurdere denne floskel efter fortjeneste. – – –
Det forholder sig ikke saa, at skoledirektør Thomassen er "hovedmand" for de foranstaltninger, der er foretaget til fremme af fornorskningsarbeidet i Finmarken, forssvidt derved menes, at de fra først af er planlagt og paabegynt af ham. Den før nevnte instruks for undervisningen er fastsat i 1898, altsaa flere aar før skoledirektør Thomassen kom til Finmarken, og denne instruks er igjen i det væsentlige en ordnet gjentagelse af en lignende instruks af 1880. Fornorskningsarbeidet er saaledes gammelt i Finmarken. Og de særlige foranstaltninger til ophjælp af skolevæsenet heroppe, som f.eks. internater, udvidelse af skoletiden, indlogering af trængende børn, smaabarnskoler etc. er ligeledes i det væsentligste forberedt og begyndelsesvis iværksat, før vor nuværende skoledirektør overtog sit embede
Men skoledirektør Thomassen har med en fra alle hold anerkjendt dygtighed og interesse arbeidet paa at gjennemføre bestemmelserne efter forholdenes tarv og i det hele hæve skolen i Finmarken til gavn baade for finner og nordmænd. Til et saadant arbeide udkræves baade indsigt og initiativ, og disse egenskaber har skoledirektør Thomassen i fuldt maal vist sig i besiddelse af.
Den fortjeneste, skoledirektøren ved dette sit arbeide har indlagt sig, vil ikke kunne forringes ved skjældsord fra uvederheftigt hold.
Jeg har forøvrigt endnu ikke hørt nogen – hverken fin eller nordmand – tillægge skoledirektøren øgenavnet "Bobrikoff" eller i det hele udtale sig nedsættende om hans virksomhed.
Men jeg har truffet mangfoldige finner, som er taknemmelige for og fuldt vel forstaar at satte, hvad der fra administrationens side er gjort og gjøres for at løfte det finske folk.
Og denne taknemmelighed vil øges inden den finske nation, efterhvert som forstaaelsen af fornorskningsarbeidets værd vokser, tiltrods for hvad der fra enelte hold maatte foretages for at mistænkeliggjøre arbeidet og hidse finner mod nordmænd.
Næsseby den 26de november 1906.
Chr. Opdahl
Sogneprest
Samisk skolehistorie 4
