Sámegillii

Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.

Knud Leem:

En synderlig Lyst til at høre Guds Ord tales i deres eget Sprog

Knud Leem: Beskrivelse

Knud Leems bok Beskrivelse over Finmarkens Lapper

Knud Leem (1697-1774) var oppvokst i Haram på Sunnmøre og utdanna til prest i København. Han var misjonsprest i Porsanger og Laksefjord fra 1725, sokneprest i Alta fra 1728 og i Avaldsnes i Rogaland fra 1734. Fra 1752 var han leder for Seminarium lapponicum i Trondheim.
Ved siden av misjonsarbeidet gjorde han en stor innsats for utvikling av samisk som skriftspråk, og han ga ut en samisk grammatikk og samisk - dansk - latinsk ordbok. Han hadde også stor interesse for norsk språk og samla norske dialektord.
Leem skreiv flere bøker om samisk kultur og religion, bl.a. Om Lappernes Afgudiske Ofringer og Beskrivelse over Finmarkens lapper.
Dette er et utdrag av hans bok Gjet-Kirjatzh.[1]

De (Lapperne) har en synderlig Lyst til at høre Guds Ord tales i deres eget Sprog, hvilket klarlig kjendes af de mange Graads-Taarer, de udøse ved at miste en Lærer, der har været deres Sprog mægtig. Jeg er selv et øiensynligt Vidne dertil, at de høilig begræde en saadan Lærers Bortgang.

Der findes de, der agte Lappernes Oplærelse udi vor kristelige Lærdoms Hovedstykker udi deres eget Sprog for en priselig og til Vankundiges Oplysning høist nødvendig Gjerning; men der gives og de, der holde samme for et unyttigt og aldeles ufornødent Arbeide og paastaa, at man burde forbinde Lapperne til at lade sig oplære alene i vort danske Tungemaal. De, der synes sig at have nogen Ret til saadan Paastand, røbe deres Uvidenhed om Lappernes Brugs og Nærings Beskaffenhed og om de Steders Leilighed, hvor de sig opholde. At vænne alle Lapper, især Fjeld-lapperne, saa til det danske Sprog, at de til grundig Oplysning og Opbyggelse kunde anhøre og forstaa danske Prædikener og Katekisationer, er plat umuligt. ...

Hertil kommer: vi vil jo helst høre Guds Ord tales i vort eget Sprog. Det vilde jo blive os meget tungt og beklageligt, om os blev al Leilighed betagen at annamme Guds Ord i vort eget Moders-maal, som vi fra Barns Ben vare vante til, og os derimod under Straf blev paalagt at anhøre og lære det i et fremmed Tungemaal. Enhver Fornuftig begriber, at det ligeledes maa have sig med Lapperne, og at de maa finde sig mere glædede, trøstede og opbyggede ved at anhøre Guds Ord i deres eget end i et for dem fremmed Sprog, som de lidet og undertiden slet intet forstaar af, hvilket ingen bedre kan bevidne end jeg, som har været øiensynlig Vidne til den besynderlige Andagt, de vise, naar man prædiker for dem og underviser dem i deres eget Sprog, da de derimod (jeg taler om Fjeldlapperne), som oftest, vise kun ringe Andagt, naar Undervisningen og Gudstjenesten forrettes i det norske Sprog, da de sidde undertiden med danske Salmebøger, vendte op og ned i Haanden og sove, imedens Presten taler. ...

En dansk Skolemester, der ei forstaar Lappisk, kan vel lære Børnene at læse i en dansk Bog, men ikke sige dem, hvad Ordene betyder i det Lappiske, og altsaa er hans Undervisning ikkun en lydende Malm og klingende Bjelde.


[1] Boka kom ut i to utgaver, i 1763 og 1824, med litt forskjellig tittel. Førsteutgaven i 1763 hadde den fulle tittelen: Seminariumest Fridericiannumest zhaellujuwum Gjet-Kirjadtz, mi moaadde guatte- ja Kirko-Rokkus auftanaga Christus Gjerdamush ja Muittalusain sistes toaalla. I nåværende samisk rettskriving: Fredrika seminárias čállojuvvon giehtagirjjáš, mii moadde goahte- ja girkorohkosa, ovttas Kristusa gierdamušain ja muitalusain sisdoallá. På tittelbladet er det tilføyd dansk tittel: En i Seminario Fridericiano skreven liden Haand-Bog, som indeholder nogle Huus- og Kirke-Bønner, tilligemed Christi Lidelses Historie.
Sitatet er her gjengitt etter J.N. Skaar (red.): Breve fra Niels J. Chr. V. Stockfleth, s. 3-4.


Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4