Sámegillii
Artikkel i boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
| Utover siste halvdel av 1800-tallet kom det stadig strengere instrukser[1] for språkbruken i undervisninga. De fleste skolestyrer synes lydig å ha gjort sitt beste for å gjennomføre disse. Men i Kautokeino kommune så ikke skolestyret det verken som mulig eller ønskelig å gjennomføre ei undervisning bare på norsk. Derfor kom det flere protester, ofte i form av at man forsøkte å tøye begrepet «hjelpespråk» langt utover det som var myndighetenes hensikt.
Vi gjengir her utdrag av et brev fra skolestyret på 1890-tallet. Det er et av flere brev som vi har funnet i Kirke- og undervisningsdepartementets arkiv i Riksarkivet. Underskriveren av brevet, Sverre Falkenstrøm Johnsen, var sogneprest i Kautokeino 1888–97. I den tid var sognepresten alltid leder av skolestyret. Han har også sendt protest til skoledirektøren i 1897, og skolestyret protesterte også i 1898 under hans etterfølger Gustav Kielland, som skreiv både til skoledirektøren og departementet. I internettutgava av denne boka er det gjengitt mer av denne korrespondansen. |
Fra Koutokæino Skolestyre
Hr. Skoledirektøren i Tromsø Stift!
Foranlediget av Hr Skoledirektørens Skrivelse til Koutokæino Skolestyre af 8de Oktober d. Aa., hvorefter Skolestyret anmodes om at afgive Forslag efter den nye Skolelovs §73 2det Led, skal man tillate sig at meddele at man i Skolestyrets Møde den 15de dennes blev enig om følgende Udtalelse:
Koutokæino Skolestyre maa paa det bestemteste fraraade, at det norske Sprog gjøres til Meddelelsesmiddel her i vore Skoler, hvorved Lappisk kun kommer til Anvendelse som Hjælpesprog. En saadan Forføining vil kun tjæne til at afsvække Undervisningen. Hvis Børnene skal kunne hente noget Udbytte af de faa Undervisningstimer, der falder paa dem, da bør Tiden ikke spildes paa at tage for meget Sigte paa Fornorskningens Fremme. Skoleundervisningen vil besværliggjøres og paa den Vis ei naa sit tilsigtede Maal. Navnlig gjælder dette med Hensyn til Undervisningen i Kristendomskundskab, og Skolestyret støttes i denne sin Opfatning af de skolesøgende Forældre. Disse er nemlig enige med Skolestyret i, at det er af høieste Vigtighed, at Undervisningen i Kristendomskundskab foregaar udelukkende paa Børnenes eget Modersmaal, da Kristendommens Aand og Kraft derved lettere vil finde Vei til de unges Hjerte. Den eneste Indrømmelse man tør gjøre, det er at give sit Samtykke til, at der anvendes Læse- og Lærebøger med norsk Text ved Siden af den lappiske, for at de mere begavede Børn derved kan faa Anledning til under sin Skolegang at erhverve sig Kjendskab til det norske Sprog.
Koutokæino den 16de December 1890
Ærbødigst
S. F. Johnsen
Skolestyrets formann
 | I Kautokeino var det på slutten av 1800-tallet flere samiske lærere. Det var ikke mangelen på samiske lærere, men regelverket som hindra undervisning på elevenes morsmål. T. v. lærerne Henrik Pentha og Morten Clemetsen. T.h. Kautokeino skole 1883-1906.
(Foto: Sophus Tromholdt) |  |
[1]
Flere artikler fra Samisk skolehistorie 4