Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
| I Samisk skolehistorie 4 skriver Ola Graff i sin artikkel fra Snefjord om et klageskriv mot språktvang og statskirketvang, som befolkninga i Snefjord i Måsøy i 1906 sendte til Stortinget. Vi gjengir her hele brevet med Graffs kommentarer fra boka hans Om kjæresten min vil jeg joike: |
Skrivet ble referert i stortinget, og vedtatt oversendt regjeringa. (Stortingstidende for 1905-06 s. 2195). Men her forsvant det. Riksarkivet opplyser i brev av 21.10.97 at skrivet var mistet. Henvendelse til Helge Dahl som omtaler skrivet, og historikere ved Universitetet i Tromsø, ga også negativt svar. En gjennomgang av trykte Stortingsdokumenter ga heller ikke resultat. Men det viser seg at regjeringa forela skrivet for skoledirektøren i Finnmark. Jeg kan ikke se at skoledirektøren gjorde noe med det, men skrivet befinner seg nå i Statsarkivet i Tromsø. Det lyder i sin helhet slik:
Til kongeriget Norges storting.
Undertegnede boende lapper i Maasø herred i Snefjord og fra andre steder i dette herred forsamledes for at gjøre stortinget opmerksom paa nedenforstaaende omstendigheder og fisker Johan Ulrik Wringsted, som er handledygtig ogsaa i lappisk sprog, valgtes til at lede møtet.
Det oplyses i lappiske blad: Sagai Muitalægje, hvis redaktør er lærer A. Larsen i Kvalsund, at der i stortinget er ytring om, at det lappiske sprog ikke skal tilstedes i statens kirker og skoler, og at de statskirkelige, som paa lappisk sprog vil have skoler og Guds ords forkyndelse, skal selv betale sine lærere og ordets forkyndelse. Men disse ytringer indeholder et modstrev mod stortingets tidligere arbeide for religionsfrihed og oplysningens udvikling. Dernest er disse ytringer i modsætning af tidens krav og det erfaringen har vist. Til grund for ovenstaaende udtalelser er følgende:
1. Religionens frihed krænkes derved, at når de statskirkelige lapper skal lønne lærere og ordets forkyndere i det lappiske sprog, saa maa de mod sin troes overbevisning skrive sig ud af statskirken hvis de skal undgaa forøgede byrder ved at betale ogsaa statskirkens lærere og ordets forkyndere, da stat og kirke ikke er adskilt i Norge som i Amerika.
2. Kristendommens oplysning forringes derved, at børnene man lære at læse paa et sprog, som de ikke forstaar. Dette viser erfaring at finlænderes børn, som tvinges til at læse norsk i skolerne, at de konfirmationsskolen ikke kunde svare presten paa spørgsmaalene om indholdet af det, de havde læst. Men de norske konfirmanter, som læste i sit modersmaal forstod det, de læste, og derfor kunde de ogsaa svare presten paa spørgsmaalene om indholdet af hvad de havde læst. At sproget har den største betydning for al lærdommen kan blive til fuld gavn i handledygtighed, bevises af den omstændighed, at de, som har lært retskrivning i sit modersmaal, er ogsaa udviklet til retskrivning i det sprog, de senere lærer. Men naar en elev læres i det sprog, han mindst kan forståa, saa er hans lærdom splittet.
Paa grund af fornævnte grunde og erfaringer beder undertegnede underdanigst stortinget om at udsætte behandlingen af paapegte ytringer til neste aar, hvis omhandlede ytringer er under behandling. For tiden vil muligens give anledning til mer i omhandlede forhold.
Snefjord den 9. april 1906.
Wringsted blei valgt til å føre skrivet i penna. Det er undertegnet av 36 personer hvorav 19 undertegnet med påholden penn. Kanskje denne sjølfølelsen fra denne «fremmede nasjon», som samene ble kalt, har vært medvirkende årsak til at statens første internat på kysten av Finnmark sto ferdig i Snefjord, bare to år etter at skrivet til Stortinget var sendt og tre år etter løsrivelsen fra Sverige?