Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.

Gustav Kielland:

Forslag til tiltak mot skoleforsømmelser

Gustav Kielland (Foto utlånt av Kautokeino menighet)

Dette brevet er funnet i arkivet til Skoledirektøren i Finnmark, Statsarkivet i Tromsø. Det er stempla "Tr. skdr. j. no 142/1900. På brevet er notert med blyant: "Observ!" og "Besvaret", men vi har hittil ikke funnet noe svar. Brevskriveren, Gustav Kielland, var sogneprest og skolestyreformann i Kautokeino 1897-1902. I internettutgava av Samisk skolehistorie 4 er det gjengitt flere brev som han skreiv til myndighetene der han forsøkte å få gjennom lettelser i den harde fornorskingspolitikken.

Fra Kautokeino skolestyres formand

Hr. skoledirektøren i Tromsø stift!

Skoledirektørens ærede skrivelse af 26/7-99 vedrørende skoleforsømmelserne i Kautokeino forelagdes i førstkommende skolestyremøde 27/12 s.å. Skolestyret udtalelse i sagens anledning oversendtes hr. direktøren 30/12. Herved tillader jeg mig som formand at udtale mig noget nærmere om samme sag, og tillige at fremkomme med flere foreløbige forslag til skolevæsenets fræmme hersteds. Disse burde have medfulgt skolestyrets skrivelse, som avsendtes som svar på hr. direktørens henvendelse af 24/5-99, men tiden tillod det ikke, da jeg ifølge biskopens ordre netop i denne tid skulde reise bort fra Kautokeino.

De udeblevne børns foreldre advaredes og formanedes af lærerne, såfremt de visede sig på kirkestedet og af lærerne blev påtrufne. For at advare de øvrige udsendtes lærer Kristiansen, der var ledig, da ingen af hans børn mødte. Han rak imidlertid ikke at advare alle, dels boede en del af fjeldfinnerne i egne, hvor han er ukjendt og skolestyret disponerede ikke over tilstrækkelige midler til at lade ham få med skyds eller kjendtmann, dels kunde han anvendes blandt fjeldfinnene, da han reiste fra bygden samtidig med, at de fastboendes skole begyndte. Af disse sidste blev derfor også endel hverken advart eller formanet. Læreren kunde ikke være borte fra skolen, tilstrækkelige midler savnedes til at sende andre og på skolestyrets medlemmer kunde man ingen regning gjøre, hvilket til evidents fremgik deraf, at da skolestyret 27/1-99 pålagde skolemulkter for året 98 var der blandt de 17 mulkterede 2 skolestyremedlemmer. Disse var begge fraværende. Et tredje medlem skulde også have været mulkteret, om lærerne havde gjort sin pligt og advart ham. Mulkternes størrelse var fra 1-5 kr. Skolestyret er vanskelig at bevege til at forhøie dem udover disse beløb. Jeg skal dog forsøge at få høiere mulkter drevne igjennem, især når det gjælder ældre børns uteblivelse. Sættes mulkterne for høit risikerer man let, at det resulterer i en række sagsanlæg, der vil komme til at koste staten mere end det, hele Kautokeino skolebudget beløber sig til. For manges vedkommende taler jo også mindre heldigt stillede kår, de umådelige afstander og uheldige indlogeringsforholde meget til undskyldning. Men forelæggende har imidlertid vist sig og vil også for fremtiden komme til at vise sig lidet skikkede til at fremme formålet: bedre skolesøgning. Små mulkter oversees og hånes, større opildner til trods og øger uviljen mod skolen. Der må andet og mere til om der skal blive nogen fremgang til det bedre. I første række kommer da det interneringslokale på kirkestedets skolehus og andre i forbindelse dermed stående foranstaltninger, hvorom skolestyret tidligere har afgivet sin udtalelse, der er sendt hr. skoledirektøren. Dernæst foreslår jeg herved

I. at der bevilges Kautokeino skolestyre af finnefondet et beløb til reiseudgift i lighed med, hvad der er bevilget de aller fleste øvrige kommuners skolestyrer i Finmarken. Et sådant beløb er her ikke så påkrævet til inspektionsreiser til skolerne, da der kun er et skolehus udenfor kirkestedet, men så meget mere til reiser til advarsel og formaning, til at undersøge, om børn, der opgives som syge, også virkelig feiler noget m.m.m. På skolestyrets medlemmer kunde man, som ovenfor påvist, i året 1899 ikke gjøre regning, og man kan det vel neppe heller nu, uagtet de ældre medlemmer delvis er udtrådt. Et sådant beløb kunde ikke, i forhold til de overmåde kostbare reiser her og i forhold til, hvad der ydes andre kommuner, efter mit skjøn sættes til mindre end Kr. 200.

II. Endvidere vil jeg gjennem amtskolestyret indgå til indeværende års amtsformandsskab med andragende om, at et beløb, stort Kr. 300 stilles til Kautokeino kommunes disposition hvert år til hjælp til sådanne forældre, der sidder i ringe kår og på grunn av bostedernes beliggenhed er nødt til i skoletiden at holde sine børn borte fra hjemmet i kost og logi hos fremmede. Kommunen selv har i de senere år i dette øiemed bevilget årlig Kr. 100, der opføres på dens fattigbudget. Hr. skoledirektøren bedes om at støtte dette andragende, der kunde synes nokså beskedent, når hensyn tages til, at de øvrige kommuner i Finmarken dette år opbebærer af amtsskolekassen som bidrag tilsammen Kr. 5799, medens Kautokeino intet bidrag har.

III. Endelig må jeg få fremføre for hr. skoledirektøren det projekt, der er i gjære, vedrørende opførelsen af et kapel i den østligste del af Kautokeino. Om sagen har jeg tidligere mundtlig konfereret med hr. skoledirektøren. Kapellet skulde opføres til bedste for de såkaldte nuortabællefinner, der har en meningsløs lang og besværlig kirkevei. Blandt disse holdtes tidligere omgangsskole. Denne ophævedes og skolen forlagdes hid til kirkestedet. Men fra den tid af er småskolens barn regelmæssig udeblevet. (Denne skulde tælle ca. 15 elever.) Dette er ilde, men forklarligt og finder delvis sin undskyldning i de lokale forhold, som er hr. skoledirektøren bekjendt. Nu er det min tanke, at denne småbarnsskole kunne holdes i det påtænkte kapel, der måtte indrettes med dette for øie. Skolevæsenet måtte i tilfælde overtage sin del af byggesummen. Men da stedet, hvor kapellet i tilfælde bekvemmest måtte bygges, ved Bavtajok et steds, er en ødemark uden boliger på mange mils afstand, måtte der, om det skulle blive tale om skolehus, bygges en fjeldstue og nedsættes en opsidder. I fjeldstuen kunne så børnene bo de 3 vintermåneder undervisningen varede. Der har tidligere været fastboende finner på stedet, men eftersom disse døde bort, er stedet bleven øde. Gode fiskevann skal være i nærheden. Stedets skikkethed for opdyrkning vil forhåbendtlig blive undersøgt i sommer. Amtmanden er tilskrevet, om hvorvidt han mener, det kan nytte at søge plads for en del af udgiftene ved en sådan stue på det almindelige fjeldstuebudget. Foreningen til jordbrugets fremme i Finmarken er ligeledes tilskreven med forespørsgsel, om den vil interessere sig for bosettelsen af en nordmand på dette sted. Dersom intet var at vente fra disse hold, måtte da skolevæsenet overtaget de væsentlige udgifter ved bygging etc. af fjeldstuen. En opsidder sammesteds kunne man del altid få, men en brav, norsk opsidder antagelig kun da, hvis der kunde bidrages med en vis årlig sum til ham. Kunde man få en så oplyst opsidder, at han kunde overtage småskolen, forekommer det mig, dette vilde være heldig.

Det er nu min forespørgsel til hr. skoledirektøren, om De tror, man af finnefondet vilde kunne påregne nogen extraordinært bidrag til sådanne foranstaltninger blant nuortabællerne.

Såfremt det nordl. k. og skf.[1] har penger til disposisjon, går jeg strax ivei med at skaffe ligninger og overslag, som så skal blive hr. skoledirektøren meddelt.

Kautokeino 9. januar 1900
Ærbødigst
G. Kielland

[1] Det nordlandske kirke- og skolefond (red.)

Samisk skolehistorie 4