Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 3. Davvi Girji 2009.
Af IV, B, skoleforsømmelser, vil det sees, at forsømmelserne i femåret har utgjort gjennemsnitlig 26 procent. Når forsømmelserne er blevne så store, er grunden hertil væsentlig de vanskelige lokale forhold, idet den lille befolkning bor spredt udover et meget stort areal, hvorved vejen til skolen for så mange bøm bliver lang og besværlig, enten over de uvejsomme fjelde eller som oftest på de åbne fjorde. De store afstande, det stormfulde vejr specielt om vinteren og befolkningens gjennemsnitlig trange kår gjor det ofte vanskeligt ja umuligt at sende børnene til skolestedet. Det er de færreste, der har udkomme til at skaffe sig lejet hjælp, og falder det derfor ofte vanskeligt at sende alle skolepligtige børn på samme tid til skolen. Nogle trænges til hjælp i huset, især når husfaderen og de voksne sønner store dele af året ligger på fiske langt borte fra hjemmet. Hertil kommer, at sundhedstilstanden blandt børnene i de forløbne år har været mindre god, specielt har en smitsom hudsygdom været årsag til forsømmeIser. De små, slet ventilerede og meget ofte urenslige torvgammer, hvori størstedelen af finnebefolkningen bor, er en god jordbund for sådanne sygdomme, der derfor er vanskelig at forhindre og overvinde.
. Men trods alt dette, kan det dog ikke negtes, at skolesøgningen vilde have været adskillig bedre, dersom forældres og foresattes interesser for skolen havde været større. Thi desværrc må det siges, at ligegyldigheden for skolen er meget almindelig. Skolen er for mange (glædelige undtagelser findes naturligvis) kun en byrde og en plage, og er det visselig kun et fåtal, der har øje for skoleundervisningens betydning og velsignelse både for børnene og deres hjem. Man betragter i almindelighed skolen og dens lærere med modvilje og mistillid og har liden eller ingen forståelse af skolens store opgave og lærernes ansvarsfulde og trættende gjerning. Skolen arbeider derfor under tunge og vanskelige forhold, ser liden frugt af sit opofrende arbeide og finder liden sympati og støtte i sin gjeming blandt de ældre. Disciplinen på skoleme er i det hele taget god.
Fornorskningsarbeidet blandt bøm at lappisk nationalitet går om end ikke hurtigt dog fremad trods de lappiske forældres modstand. Flerheden af den konfirmerede lappiske ungdom kan læse, tale og forstå det norske sprog.
Idet denne beretning om Lebesby folkeskoler herved afsluttes, udtales ønsket og håbet om, at folkets kjærlighed til skolen, dens gjerning og dens lærere må vokse, så at den kan komme til at fremme alt, som kan tjene den opvoksende ungdom til nytte og velsignelse.
Lebesby skolestyre den 15de oktober 1896.