Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.

Den kongelige instruks til Misjonskollegiet om opprettelse av Finnemisjonen

Kong Fredrik 4. av Danmark-Norge (Foto: Wikipedia)

Misjonskollegiet i København, Collegium de cursu evangelii promovendo, var den dansk-norske statens "misjonsdepartement". Det blei oppretta i 1714 for å drive misjon i India. Året etter fikk kollegiet med dette brevet fra kong Fredrik 4. til oppgave også å drive misjon blant samene. Seinere blei Misjonskollegiet også tillagt misjon på Grønland. Instruksen er her gjengitt etter Adolf Steen: Samenes kristning og samemisjonen til 1888. Egede instituttet 1954.

Eftersom Guds Forsorg og Kierlighed har udvalgt os til et Redskab, at bringe hans Ord iblandt Hedningerne i Indien, og skienket os en ikke ringere Tilbøielighed til at føre vores egne Undersaattere i Fin- eller Lap-marken, hvilke endnu til denne Tid leve i Blindhed og Ukyndighed om Gud, til hans saliggiørende Kundskab, men vi have dog, imod vores Villie, formedelst adskillige Aarsager, maattet ladet os opholde fra vores Forsæt. Da have vi, efterdi vi have funden Eder, som allernaadigst tilforordnede i vores Missions Collegio, villige til at fuldbyrde vores Villie i Indien, nu eragtet det at være Tid, at vores Forsæt udi benævnede Fin- eller Lap- marken bliver sat i Verk, og derfor allernaadigst besluttet eder hermed at anbefale, lor samme Verks Drift Omsorg at drage, med den aller-naadigste Tillid, at som I kiende vores herudinden havende store Længsel inderlige Begjæring og alvorlige Omhue, I da og ingen Flid eller Troeskab herudi lader feile, om Gud vil give os Naade, som vi det af hans Barmhiertighed haaber, at vi dog maatte see vores Ønske og Længsel fuldbyrdet, og er da vores allernaadigste Villie, som efterfølger:

1. At I efter yderste Formue og Kræfter derhen stræber, at saavel Ruug-, og Søe-Finnerne, som de omstrøde Lap- og Mark-Finner maatte ret føres til Gud, af Hiertet omvendes, og saaledes til den christelige Troes fuldkomne Antagelse, og til et Christi Evangeiio anstændig Levnet bringes.

2. At I udsøger gode Subjecta, som kiende og elske Gud, og ere dygtige til at lære andre, hvilke I haver at sætte til Catecheter, og, naar de have viset eder Frugten af deres Arbeide, til Præster at foreslaae, saa og dennem med fornøden Instrux, Raad, Bistand og Beskiermelse at forsyne, paa det de kunde giøre deres Verk og Arbeide med god Fremgang.

3. At I, paa de Pladser og Steder, hvor I det fornøden eragter, fortiden de Skoler og Sogner eller Præstegield, hvilke nu allerede findes, nye Skoler og Sogner eller Præstegield indretter og derover holder, saa og ud f inder og os allerunderdanigst forestiller, hvorledes og hvoraf de samme kunde og skulde underholdes, hvortil vi eder al optænkelig Tilskud allernaadigst vil forskaffe.

4. Haver I at see derhen, at saadanne vores Undersaattere, hvilke allerede holder sig til Christo og bekiender ham, fører et godt Levnet iblandt de Hedninger eller Finner, hvilke endnu ere uden for Evangelii Samfund, paa det, næst Evangelii Prædiken, mange ved eieres gode Levnet og Vandel kunde vindes.

5. Paa det eder og, om Landets og Finnernes Tilstand ved god Correspondence, og ellers nøie kunde lade underrette, og al den Bistand som eder i Norge kunde være fornøden, bekomme, ville vi hos alle, saavel geistlige, som verdslige Standspersoner, giøre den Anstalt, at de skal lade sig finde villige udi alt det, som I til dette christelige Verks Befordring kunde forlange.

6. Som I og til gode Subjectorum Opdragelse og Forberedning, behøver Anstalter og Beneficier i vores Skoler her og paa andre Steder her i Riget, fornemmelig ved vores Universitet, saa ville vi og til dem saadan Befaling give, og saadan Anstalt giøre, at I med alt, hvis herudinden kan være fornøden, skal vorde forsynet.

7. Som vi da ogsaa overalt, som i et Verk der først begyndes, og hvorom i Begyndelsen, paa den eene Side, ikke kan sees førend alt det, som der kunde udkræves til at forekomme Ophold, Modstand og Besværlighed, og derimod paa den anden Side, hvad der til eftertrykkelig Drift og lykkelig bortgang behøves; saa give vi eder allernaadigste Forsikring, at vi eder al Kongelig Hyldest, udkrævende Hielp og Beskytning, næst guddommelig Velsignelse, vilde meddele, som I nogen Tid til vores Underdaneres Omvendelse, kunde have fornøden; hvorom I da eder forderligst allerunderdanigst kunde anmelde.

8. Og, paa det I kunde i eders Forretninger og Anstalter være uden Ophold, saa give vi eder hermed frie og fuldkommen Magt, efter eders Samvittigheds Drift for Gud, efter eders allerunderdanigste Pligt mod os, eders Konge, og efter Verkets Beskaffenhed og Omstændigheder i dette Omvendelses Verk og dertil hørende Sager, uden videre Forespørgning, saa og uden Dependence fra nogen af vores Collegier, at anordne og indrette og expedere og giøre, ligesom vi eder den udi Missions Sager allernaadigst haver meddeelt.

Saa giører da nu saaledes, at vores allernaadigste Villie, paa det bedste og betimeligste kunde fyldestgiøres, og vi, i den liden Tid, som os her paa Jorden er given, samle en evig Skat, saa at vores Glæde maa være desto større, naar vi paa hiin Dag for Guds Ansigt en Mængde af Hedninger seer at være forsamlede; vi forbliver eder i al Naade bevaagen: befalendes eder Gud, etc.

Kiøbenhavn den 19de Aprilis 1715.
Friderich R.

Samisk skolehistorie 4