Tilleggsmateriale til boka Samisk skolehistorie 4. Davvi Girji 2010.
| Peter Bernhard Helgeby (1846–1905) var født på Nes, Hedmark. Han avla teologisk embetseksamen i 1873. Han var sogneprest i Lyngen 1882-88 og i Vadsø 1888-95. Da han skreiv dette, hadde han flytta til Oslo, der han døde. Mens han var i Lyngen utarbeida han et kart over befolkninga i Lyngen og Sørfjorden, som er gjengitt i Samisk skolehistorie 6. Brevet er stila til statsråd Wexelsen. Vilhelm Andreas Wexelsen (1849-1909) var utdanna teolog. Han var sogneprest i Kolvereid og Overhalla i Trøndelag og ordfører i begge kommuner. Wexelsen var skoledirektør i Trondhjems stift fra 1896 til 1898. Han var stortingsrepresentant for Venstre i fem perioder og kirke- og undervisningsminister 1891–93 og 1898–1903. I 1898 sendte han ut "Instruks angaaende brugen af lappisk og kvænsk som hjælpesprog ved undervisningen i folkeskolen, hvor dette af Kirkedepartementet er tilladt i henhold til landsskolelovens § 73, 2 led." Ifølge denne instruksen skulle samiske og kvenske elever bare undervises på norsk, og samisk og kvensk skulle "ikke bruges i videre udstrækning, end forholdene gjør uomgjængelig fornødent." Denne fornorskingsinstruksen var gjeldende helt til omlag 1960, og blei etter ministeren kalt "Wexelsen-plakaten". I 1905 blei han biskop i Trondhjems stift. Dette brevet er funnet i arkivet til Kirke- og undervisningsdepartementet, Riksarkivet. Det er ikke datert, men synes å være skrevet i perioden 1900-02. Vi har ikke klart å finne ut om det blei noe mer av det arbeidet som Helgeby her melder seg til å gjøre. Tittelen er satt av redaksjonen. Helgeby hevder her at professor Friis var fullt enig i planen for fornorskningen. Det stemmer ikke med andre kilder, f.eks. uttalte Friis i 1887: "I 1887 skreiv han: «Jeg maa engang for alle for Nutid og Fremtid, ske hvad ske vil, nedlægge saadan Protest mod den Skoleinstruks som nu følges. Jeg vil have min Samvittighed fri, jeg vil ikke have Ansvaret for ikke at have protesteret.» (Referert i Samisk skolehistorie 4, etter Adolf Steen: Samenes kristning.. s. 325.) |
Hr. Statsraad Wexelsen
Da jeg for nogle Dage siden havde den Ære at tale med Hr. Statsraaden, antydede De, hvis jeg ikke misforstod Dem, at der under det af Dem optagne Arbeide for Fornorskningen i de saakalte blandede Sprogdistrikter muligens kunde være Brug for mig ved Sagens Forberedelse eller Bearbeidelse.
I den Anledning er det, jeg vover at oversende Dem vedlagte Hefte indeholdende mine i Slutningen af forrige Aar under Titel "En norsk Kulturopgave" skrevne Bladartikler over Fornorskningen i Finmarken, hvortil jeg saa har føiet nogle korte supplerende Bemerkninger.
Naar jeg tør tro, at jeg har nogen Indsigt i her omhandlede Spørgsmaal, saa grunder dette sig paa, at jeg i 13 aar har været Prest i saadanne blandede Sprogdistrikter, nemlig først i Lyngen og senere i Vadsø. Paa begge Steder havde jeg meget Arbeide for Skolevæsenets Fremme og specielt for Fornorskning, der før min Tid var drevet temmelig planløst. I Lyngen samlede jeg saaledes stadig Lærerne paa Prestegaarden – tildels i flere Dage ad Gangen – for sammen med dem at udarbeide Planer og Methoder for Undervisningen sigtende paa en mere systematisk og virksom Fornorskning – som jeg hyppig underviste i de forskjellige Skoler for at prøve Methodernes praktiske Brugbarhed. I Vadsø lagde Arbeidet for Fornorskningen endnu mere Beslag paa min Tid og mine Kræfter, og her gjennemførte jeg både i Byen og i Landsognet helt den af mig omskrivne Anskuelsesundervisning. Naar en ny Lærer eller Lærerinde ansattes, fulgte jeg med til Vedkommendes Kreds og underviste gjerne de Par første Dage helt ud, for at den Nyansatte skulde faa Greb paa Methoden. Ved uUdarbeidelsen af den efter Loven af 1889 befalede Plan lagde jeg meget Arbeide paa de for Norskundervisningen meddelte methodiske Vink.
Imidlertid hemmedes Fornorskningsarbeidet i høi Grad af Mangel paa de i mine vedlagte Blader – Artikler omhandlede Hjælpemidler. Baade Skoledirektør Killengreen og Prof. Friis, med hvem jeg gjentagende konfererede om Spørgsmaalet, var fullt enige med mig om Planen for Fornorskningen og om, at det væsentligste Arbeide i denne Henseende burde henlegges til en frivillig Smaabarnskole, men paa samme Tid udtalte ogsaa de, at der trængtes nye Læremidler. Killengreen opfordrede mig gjentagne Gange til at udarbeide et nyt Plancheverk for Anskuelsesundervisningen ledsaget af en liden Methodik samt derhos en Samling Læsestof for Begynderstadiet, men hverken Tid eller Kræfter levnedes mig dengang til dette Arbeide. Derimod opfordrede jeg Skolelærer Akre paa Vadsø, der var fullt enig med mig i den omhandlede Undervisningsmaades Skikkethed for Formaalet, til at gjøre Udkast til de omhandlede Læremidler, som vi da kunde bearbeide videre i Fellesskab, men hans Helbred hindrede ham.
Om jeg end, som Hr. Statsraaden vel ved, nu er meget trengende og inderlig ønsker Arbeide, saa vilde jeg dog nødig være paatrengende. Og naar jeg har tilladt mig at meddele disse Oplysninger, saa er det ikke for at faa Leilighed til at omtale mine Meriter, men ene og alene for, at De, Hr. Statsraad, kunde have lettere for at si, hvorvidt der er noget Arbeide i den her omhandlede Retning, som maatte kunde betroes mig.
I Ærbødighed
P. Helgeby
Adresse: Theresegade 3 III.
